Skønhedsbehandlinger

Vores skønhedsbehandlinger er skabt med fokus på pleje, velvære og naturlig skønhed. Giv dig selv et øjebliks ro og nærvær, og find den behandling, der passer til dig.

Ansigtsbehandling
Soulful Sessions tilbyder ansigtsbehandlinger med fokus på næring og kvalitet. Behandlingerne tilpasses individuelt og udføres med opbyggende produkter og en dyb, sanselig massage af ansigt, nakke og skuldre. Tempoet er roligt, berøringen afslappende, og oplevelsen rækker ud over huden alene. For mange mærkes behandlingen som en kombination af velvære, afspænding og en ro, der breder sig i hele kroppen.

Bryn og vipper
Farvning af bryn og vipper udføres roligt og præcist med fokus på balance, form og et naturligt helhedsudtryk. Du kan vælge at få farvet bryn for sig eller vipper for sig eller begge dele på en gang. Behandlingen tilpasses dit ansigt og dine træk og foregår i et afslappet tempo, hvor der er plads til at læne sig tilbage og nyde, at detaljerne bliver taget alvorligt. Resultatet er et blødt, harmonisk udtryk, der føles let, velplejet og naturligt og holder længe.

Intimvoks
Intim voks foregår i et roligt og respektfuldt rum med opmærksomhed på tempo, komfort og grænser. Behandlingen udføres nænsomt og præcist, og der er plads til pauser og til at tage den tid, der er nødvendig, så kroppen kan føle sig tryg hele vejen igennem.
Vi tilbyder kvalitet, erfaring og god hygiejne. Oplevelsen tilpasses individuelt. For mange gør det en mærkbar forskel at blive mødt uden hast.

Massage

Vores massagebehandlinger er skabt til at give kroppen ro, løsne spændinger og skabe plads til ny energi. Læs mere om den enkelte behandling og find den, der passer til dine behov.

Abhyanga Massage
Abhyanga er en varm, indhyl­lende helkropsmassage med olie, udført i et roligt og vedblivende tempo med bløde, gentagende strøg. Den varme olie, den sammenhængende berøring og den gode tid inviterer kroppen til at give slip og falde dybt til ro, og for mange opleves behandlingen som både nærende, afspændende og luksuriøs.

Ro og balance krop og ansigt
En session kan være stille, fysisk eller meget enkel. Nogle gange arbejder vi med berøring. Andre gange med åndedræt, pauser eller få ord. Det afgørende er ikke, hvad der bruges, men hvordan kroppen responderer i øjeblikket. Små skift kan mærkes tydeligt, når tempoet er rigtigt.

Spændingshovedpine
Denne behandling er for dig, der er træt af at forstå, analysere og forklare, uden at kroppen følger med. For dig, der mærker spændinger, smerter eller uro blive ved, selvom du har gjort alt det, der burde virke. Forandring handler om at stoppe med at gå imod det, kroppen allerede forsøger at regulere. Vi hjælper dig med at skabe ro og give slip på spændinger.

Terapi behandlinger

Vores terapibehandlinger skaber et trygt rum til fordybelse, balance og forbindelse mellem krop og sind. Udforsk vores behandlinger og find den støtte, der passer til dig.

Traumeinformeret kropsterapi
Traumeinformeret kropsterapi er en terapiform, hvor der er mulighed for både samtaleterapi og at skabe balance mellem krop og psyke. Her er god tid til at kroppen kan restituere sig og der bliver taget hensyn til dit eget tempo og dine grænser.

Bilateral stimulationsterapi
I den behandlingsform, som kaldes bilateral stimulationsterapi behøver du ikke at tale så meget. I stedet for bruger vi dine sanser til at bearbejde traumer, så minderne om dem ikke længere fremkalder ubehag.
Vi tilbyder god tid i trygge omgivelser.

Om behandlingerne

Begge terapiformer benyttes hos Soulful sessions. Det er muligt at vælge mellem en og to timers behandling. Vi anbefaler to timer, da det er den tid, det tager for kroppen at slappe af og tage imod behandlingen på den mest virksomme måde.